Jeg ser symptomer eller sygdomme som et nødråb fra kroppen om at noget ikke er optimalt. Da kroppen er et direkte udtryk for dine inderste og måske ubevidste tanker, skal disse og deres tilhørende handlinger heales og ændres for at kroppen ikke mere laver reaktioner. Ved at se positivt på skavanker eller sygdomme på den måde kan de ændres og være til en stor hjælp i dit liv.
Kommunikationen med dine fysiske problemer sker gennem guidning, i en form for trance tilstand. I denne tilstand er det muligt at kommunikerer med din fysiske krop, dit følelseslegme, dit mentale legme samt din skytsånd på samme tid. Dette gør det muligt at finde og forstå årsagen til problemet og at få en forklaring på, hvad du selv kan gøre for en hurtigere og vedvarende afhjælpning. I trance tilstanden vil der efterfølgende blive lavet en dyb healing af det fysiske problem.